Arrangementer for børn

Åbn værket – Garmanns hemmelighed

Tid
10:00 - 11:30
Pris
Barn: Gratis
Sted
Stadsbiblioteket
Lyngby Hovedgade 28,
2800 Kongens Lyngby
Dit hemmelige sted med collageteknik for børn på 6-10 år

Drengen Garmann har et hemmeligt sted ude i skoven sammen med Johanne. Er det en hemmelig hule, eller er det et rumskib?

Tag med i skoven, der er vokset op i biblioteksrummet. Her skal vi sammen læse bogen ’Garmanns hemmelighed’ af Stian Hole og tale om de smukke illustrationer. Efterfølgende skal vi lave vores eget hemmelige sted ved hjælp af collageteknikker. En teknik, som Stian Hole også arbejder med i sine stemningsfulde værker.

Udstillingen er en del af projekt FANG FORTÆLLINGEN, som fokuserer på at bringe litterære verdener til live. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen og Nordea-fonden.

Børn skal have billet.

Arrangementet er kun for børn. Voksne er velkomne til at vente i biblioteket.

Aldersgrænsen for arrangementet skal overholdes.