Foto: Tommy Frost
Arrangementer for voksne

Wake-Up Call: Flemming Splidsboel - Hvordan forsvarer vi os mod hybridkrig?

Tid
08:30 - 09:30
Pris
Standard: Gratis
Sted
Stadsbiblioteket
Lyngby Hovedgade 28,
2800 Kongens Lyngby
Flemming Splidsboel om hybridkrig og den komplekse trussel, den udgør mod vores sikkerhed

Kampen mod hybridkrig er blevet et nyt vilkår. Et centralt element i hybridkrigen er fjendtlige forsøg på at påvirke vores politiske præferencer og debatter, og udviklingen af AI har kun pustet til ilden. Er vi på vej ind i en verden, hvor de egentlige magthavere er dem, der styrer AI-systemerne? Eller har vi stadig en chance for at modstå hybridkrigen? Og hvordan sikrer vi den demokratiske samtale i en tid, hvor misinformation spredes med lynets hast? 

Flemming Splidsboel er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i russisk politik. Han er en af Danmarks fremmeste eksperter inden for sikkerhedspolitik og hybridkrig og har vundet flere priser for sin levende og lettilgængelige formidling af sit forskningsfelt.

Hør ham fortælle om hybridkrigen og give et bud på, hvordan vi modstår den komplekse, nye trussel mod vores sikkerhed.

Arrangementet er en del af Faglitterær Festival 2026.