Ugens anbefaling

'Jeg ser på fugle' af Morten D. D. Hansen

Smittende begejstring

Af litteraturformidler Henrik Simoni

Det er lige meget, om det er de sjældne trækfugle, eller om det er kragen i haven, der tigger om mad - Morten D.D. elsker dem alle (og det smitter!).

Naturnørden Morten D.D. har skrevet en både humoristisk, begejstret og indsigtsfuld bog om at se på fugle hele året rundt. Vi kommer med på fugleture rundt omkring i landets forskellige naturområder, men bogen er mere end en feltguide - den er en kærlighedserklæring til fuglenes væsen, samt en refleksion over mennesket og hvordan vores gerninger (og ugerninger) gennem tiden har ændret betingelserne for fuglelivet... Men mest af alt er det en bog, der giver dig lyst til at støve kikkerten af og komme ud i naturen! 

Bliver du bidt af Morten D.D.’s fuglebegejstring, så er der kommet mange nye bøger om fugle såsom 'Fuglekigger', 'Birding' og 'Den store bog om fugle i Danmark' - så der er masser af gode grunde til at komme i gang med fuglekiggeriet!